Vor Frelsers Kirke  

Højt hævet over Christianshavns hustage, syner det snoede spir på Vor Frelsers Kirke monumentalt i landskabet. Kirken og spiret repræsenterer hver især en fortælling om to forskellige tidsperioder i danmarkshistorien, for spiret kom først til længe efter at Vor Frelsers Kirke blev indviet i 1696. 

Kirkebyggeriet

Vor Frelsers Kirke kom til i flere etaper. Allerede under Christian 4.’s anlæggelse af Christianshavn, lå planer om en sognekirke for den nye by. En midlertidig kirke blev opført i 1639-40, som kom til at fungere længere end hensigten, for tiden var ikke til et nyt pompøst kirkebyggeri, da statskassen var i knæ.  

Med indførelsen af enevælden kom der andre boller på suppen. Skønt finanserne stadig haltede, så Christian 5. til Europas andre enevældsfyrster, især Ludvig 14. i Frankrig, og kunne se, at magtvedligeholdelse beroede på store armsving. Han mente derfor at der var behov for et stort, luksuriøst og almennyttigt byggeri. Og det fik han. 

Valget af arkitekt faldt på kongens generalbygmester Lambert van Haven, der tegnede bygningen i 1682. Med denne arkitektoniske bedrift i nederlandsk barokstil opnåede han at rejse sit livsværk. Han døde i 1695 og oplevede ikke sit mesterværk fuldendt. Og fuldendt er måske så meget sagt, for van Haven’s planlagte kirkespir blev der ikke råd til. Kirken måtte nøjes med et beskedent pyramidetag. 

Spirret kommer til

Det snoede spir var ikke van Havens påfund. Det kom nemlig fra Lauritz de Thurah (1704-59) der var Danmarks førende barokarkitekt, og han fik til opgave at bygge spiret på Vor Frelsers Kirke. Magistraten havde rejst tilstrækkeligt med penge, og ønskede van Havens spir opført. Men Thurah havde andre planer. Han gik direkte til kongen og fremførte sin ide om et spiralformet kirkespir, en ide han havde fået fra sin dannelsesrejse i Rom, hvor han havde besøgt universitetskapellet ved St. Ivo alla Sapienza, der har et lignende spir, inspireret af den bibelske fortælling om Babelstårnet (se billede 2 & 3). Thurah fik sit projekt godkendt og betalt hos kongen i 1749 og kunne dermed gennemførte sit mest berømte bygningsværk, som stod færdigt i 1752 til stor glæde for Frederik V. 

På dette farvelagte motiv fra 1896 ser man tre arbejdsmænd på toppen af det snoede spir af Vor Frelsers Kirke. Centralt i billedet er Kristusfiguren, et omstridt kunstværk, der ofte er blevet kaldt ‘den grimmeste skulptur i København’. Men her, på toppen af kirkens spir, ser vi denne figur i en helt ny kontekst, nemlig for enden af “Himmelstigen”.

Denne plakat er mere end blot en dekoration; det er et vindue til en svunden tid, en forbindelse til Københavns historiske åre, og en hyldest til de mennesker og begivenheder, der har formet byen, som vi kender den i dag.

Du kan komme til plakaten her