Københavns Hovedbanegård

De fleste af os har et forhold til Københavns Hovedbanegård og det er ikke så sært. Dagligt passerer mere end 100.000 passagerer igennem den mere end 100 år gamle banegårdsbygning, der siden 1911 har været det trafikale knudepunkt for landets togtrafik. Men vidste du at Københavns Hovedbanegård har eksisteret i tre forskellige udgaver? 

Den første hovedbanegård

Den første hovedbanegård blev indviet i 1847 som en del af København-Roskildebanen. Banegården var af en beskeden størrelse og fik navnet Københavns Station da den var byens eneste. Dens placering svarer nogenlunde til hvor den nuværende hovedbanegård ligger i dag, hvilket dengang var uden for Københavns volde, bag den såkaldte demarkationslinje, et terræn der af militære grunde skulle holdes åbent. Militæret var ikke meget for en jernbane på deres område, og krævede derfor at den første banegård blev opført helt i træ, så de kunne brænde den af i tilfælde af krig. 

Den anden hovedbanegård

I 1860’erne steg behovet for en ny banegård, særligt på grund af de nye jernbanelinjer mod Klampenborg og Hillerød. Man byggede derfor en ny stationsbygning i området omkring Vester Farimagsgade nord for Vesterbrogade, omtrent hvor Paladsbiografen og Axeltowers ligger nu. Det første spadestik blev taget i 1863 og banegården blev åbnet i 1864. 

Den tredje hovedbanegård

Banegården blev hurtigt for trang. Med den stigende togtrafik opstod flaskehalse, og med planerne om at anlægge boulevardbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport, var tiden inde til en ny banegård. Opgaven blev tildelt statsbanernes egen arkitekt Heinrich Wenck, der også er manden bag Østerport Station. Han lod den nye banegård opføre med sin karakteristiske rundbueform, der både præger ventesalen og de tilstødende perroner. For at imødekomme det store transportbehov, fik denne banegård væsentligt større kapacitet og havde – da den var fuldt udbygget – 12 spor i modsætning til dens forgænger, der havde fire. Efter flere afviste udkast, blandt andet et forslag om en stationsbygning i flere etager, blev det endelige byggeri godkendt af Rigsdagen, og d. 30. november 1911 fik hovedstaden sin nye banegård.