Københavns Rådhus 

I hjertet af København findes Martin Nyrops Rådhus, en arkitektonisk perle der har høstet international anerkendelse og placeret Nyrop på de helt høje nagler i dansk arkitekturhistorie. Rådhuset er produkt af en tid hvor København i anden halvdel af 1800-tallet var ved at genopfinde sig selv efter fransk forbillede. Stadsarkitekterne sigtede efter en moderne by, med åbne pladser, promenader og boulevarder. Dertil var påkrævet et monumentalt centrum for en dristig by der kunne udtrykke byens og hele tidens skønhedssans. En nyt Rådhus måtte opføres. 

De seks forskellige rådhuse

København har haft intet mindre end seks rådhuse siden middelalderen. Også dengang var det her byrådet mødtes, drøftede og afgjorde sager, der drejede sig om byen og dens borgere. Københavns Rådhus dannede også ramme om mere makabre sager, herunder dramatiske henrettelser og afstraffelser, hvor både børn og voksne har siddet indespærret i usle fængselsceller (se billede 7). 

Københavns Rådhus har haft forskellige placeringer, størrelser og ikke mindst udseende. Fra 1479 har bystyrets hovedsæde dog været centreret omkring Nytorv og Gammeltorv i indre København. Som så mange andre bygninger, gik Københavns Rådhus fjerde rådhus op i røg ved storbranden i 1795, som tilfældet havde været det med det tredje rådhus under branden i 1728. Derfor opførtes I 1815 Københavns femte rådhus på Nytorv, udført C.F. Hansen. Rådhuset fungerede både som Dom- og Rådhus, og fungerer stadig den dag i dag som Københavns Byret med det ikoniske ”Med lov skal man land bygge” fra Jyske Lov, over indgangen. 

I 1885 var tiden inde til et nyt rådhus og det københavnske bystyre udskrev derfor i 1889 en arkitektkonkurrence under temaet: “Et rådhus til den dybeste alvor og til den højeste festlighed i tilværelsen”. Rådhusets placering faldt på området omkring det gamle halmtorv (det nuværende Rådhuspladsen). Mange prominente arkitekter bød ind med pompøse bud på et nyt rådhus til København, men det blev Martin Nyrops Siena-inspirerede Rådhus der løb med sejren ud af de i alt 15 skitser der var sendt ind til konkurrencen. Rådhuset blev opført i perioden 1894-1905 og landede en pris på hele 6,5 mio. kroner. 

Martin Nyrops mesterværk er en blanding af mange forskellige stilarter, hvor inspirationen er fundet under nogle af hans mange studieture i udlandet. Han har utvivlsomt moret sig med at tilføre rådhuset dekorationer med et stærkt nordisk præg, i total kontrast til hans store konkurrent, arkitekten Ferdinand Meldahl, der var meget imod Nyrops vinderprojekt. I stedet for de sædvanlige løver, er tagryggen eksempelvis prydet af isbjørne, og bagbygningens hovedindgang vogtes af to hvalrosser.