Ventesalsbygningen
Ventesalsbygningen, i folkemunde ofte kaldet ”Bien” eller ”Suppeterrinen”, er nærmest synonym for Trianglen på Østerbro, der siden 1800-tallet har været trafikknudepunkt for byens borgere. I over hundrede år har bygningen med det karakteristiske bølgede kobbertag og let flammede gule klinker, været samlingspunktet for travle københavnere, der har skullet transporteres videre rundt i hovedstaden.
Valget af arkitekt
Ventesalsbygningens historie starter i 1904 da arkitekten P.V. Jensen-Klint, manden der gav os Grundtvigs Kirke, fik bygningen som bestillingsopgave af Københavns Kommunes Borgerrepræsentations Sporvejsudvalg. Formålet med bygningen var at få en sporvejsventehal på trafikknudepunktet Trianglen kombineret med faciliteter til sporvejenes personale, en kiosk, offentlige toiletter samt rum for en opsynsmand. Udvalget, herunder Østerbros Grundejerforening, var dog ikke sådan at stille tilfreds. Det krævede Jensen-Klint fem forskellige forslag, og en del politisk tovtrækkeri, før byggeriet endelig blev godkendt og påbegyndt i 1907.
Behovet for transport i en moderne storby
I et kulturhistorisk perspektiv, er ventehallen et billede på Københavns udvikling til en moderne storby omkring år 1900. Stadig større afstande, skabte behov for at transportere borgerne rundt i byen, hvilket resulterede i et par hestetrukne linjer fra de sidste årtier af 1800-tallet. Disse blev hurtigt erstattet af et lige så hastigt voksende antal sporvognslinjer med elektrificerede sporvogne i begyndelsen af 1900-tallet. Den voldsomme stigning i antallet af passagerer affødte helt automatisk et behov for en ventesal ved Trianglen, hvor flere linjer mødtes, så de rejsende kunne komme i ly for regn og vind, proviantere i den tilhørende kiosk eller aflægge et toiletbesøg, præcis som i dag.
Ventehallen blev hurtigt meget populær og fik en ikonisk status for Østerbro med sin centrale placering og særprægede form. Netop de runde og bløde former får bygningen til at stå i stærk kontrast til de omgivende etagebyggerier. Selve navnet ”Bien” kommer med al sandsynlighed fra en tidligere kiosk i ventehallen med selvsamme navn, hvorfra navnet er blevet hængende.