Attentatet på Frimurerlogen

Dramatisk skudveksling på Blegdamsvej

Hvor på Østerbro kan man røre direkte ved historien? Det kan man ved Stamhuset på Blegdamsvej, tilholdsstedet for den esoteriske forening Den Danske Frimurerorden, der under besættelsen kom til at huse nazister og lægge kulisse til en voldsom skudveksling mellem frihedskæmpere og det berygtede Schalburgkorps. Indrammet i murværket findes endnu skudhullerne fra attentatet, der var orkestreret af modstandsgruppen ”Gruppe 1944”, med hjælp fra de berømte Flammen og Citronen, der hørte under Holger Danske. Da samarbejdspolitikken brød sammen d. 29. august 1943, fik Frimurerordenen i Stamhuset fire dage til at rømme bygningen. Ind flyttede i stedet Schalburgkorpset, en dansk SS-enhed, hvis formål var var at skaffe tropper til Waffen-SS på østfronten, samt aktivt at bekæmpe den danske modstandsbevægelse. Alene det formål var grundlag nok for Gruppe 1944, til at planlægge et attentat mod det forhadte korps.

*Vagter ude foran Stamhuset med Schalburgkorpsets flag hejst.*

Her fortæller historiker Morten Lander Andersen historien om attentatet. Fra episode 6 af sæson 1 af podcasten “Kend din by”.

Attentatet 19. juni 1944

Om aftenen d. 19. juni 1944 indledtes aktionen, hvis primære formål var at trænge ind i bygningen og sprænge den i luften. Fra nedrullede bilvinduer lød de første maskinpistolsalver, fra de tre vogne med modstandsfolk der kort forinden, var kørt fra området omkring Trianglen til Blegdamsvej. De patruljerende vagter ved Stamhuset faldt om, ramt af skud. Ildkampen udviklede sig og den øredøvende larm fra de mange skudsavler kunne høres over store dele af byen. Tid var en afgørende faktor, og modstandsgruppen vidste at de skulle handle hurtigt, for det ville kun være et spørgsmål om minutter, før assistancen fra besættelsesmagten ville blive sat ind, og det var en kamp modstandsgruppen var dømt til at tabe.

Sabotageaktionen mødte dog tilpas meget modstand, blandt andet fra bygningens øvre etager, hvor flere medlemmer af Schalburgkorpset besvarede skydningen, ved at åbne ild mod angriberne. Værdifulde minutter gik tabt, og Schalburgkorpsets modstand betød derfor at aktionen måtte afbrydes. På tragisk vis mistede modstandsmanden Harald P. Kristensen, der under aktionen havde fungeret som chauffør, sit liv under skududvekslingen. Mindst to fra Schalburgkorpset blev dræbt, og endnu flere meldtes såret. Selvom det lykkedes modstandsgruppen at påføre bygningen mindre skader, måtte aktionen betragtes som en fiasko.

*SS-vagter ude foran Frimurerlogens hovedkvarter Stamhuset*

Nazismen og Frimurerordenen

Det var ikke tilfældigt at de danske medlemmer af frimurerordenen blev smidt på porten af nazisterne i 1943. Foreningen var lagt for had i den nazistiske ideologi, og allerede i 1925 havde Hitler i sit politiske manifest ”Mein Kampf”, erklæret frimureri som fjende af det tyske folk på lige fod med jøder, kommunister, sigøjnere, homoseksuelle osv. Hitler var overbevist om, at Frimurerordenen var en del af den ”jødiske sammensværgelse” og i Hitlers øjne var frimurerne derfor medskyldige i Tysklands nedgang efter 1. Verdenskrig, ødelæggelsen af den ariske race og ikke mindst jødernes overtagelse af herredømmet i verden.

I nazismens Tyskland blev flere frimurere allerede fra magtovertagelsen i 1933 forfulgt af regimet, og i august 1935, blev ordenen forbudt ved lov. I de tyskbesatte lande var medlemskabet af ordenen ikke uden risiko, og i langt de fleste tilfælde blev ordnerne opløst, forfulgt, og nogle medlemmer sågar interneret i KZ-lejre. Forholdende var dog mere tålelige for de danske frimurere i de første år af besættelsen, selvom prominente medlemmer af det danske nazistparti DNSAP, som Aage H. Andersen, agiterede for ”det danske folks frigørelse og kamp mod Jødedemokratiet og Frimureriet”. Det ændrede sig dog radikalt ved samarbejdspolitikkens sammenbrud d. 29. august 1943. Da den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, der var besættelsesmagtens højeste politiske myndighed i Danmark, d. 8. september 1943 skrev sit telegram til Berlin, hvori han opfordrede til en aktion mod de danske jøder og de danske frimurere.

Kilder:

Bøger: